REFERAT AF REPRÆSENTANTSKABSMØDE I RUDERSDAL IDRÆTSRÅD 2019.
Repræsentantskabsmøde
Formand for Rudersdal idrætsråd Lars Engelberth bød velkommen til repræsentantskabsmødet i Rudersdals Idrætsråd, der blev afviklet med nedenstående dagsorden.
- Valg af dirigent og referent.
- Overrækkelse af idrætslederprisen og Initiativprisen
- Bestyrelsens beretning inkl. handlingsplan for det kommende år. Godkendelse af årsregnskab.
- Indkomne forslag
- Forslag til budget og fastsættelse af kontingent.
- Valg af bestyrelse. Formand og tre bestyrelsesmedlemmer i lige år og tre bestyrelsesmedlemmer i ulige år.
- Valg af to bestyrelsessuppleanter
- Valg af revisor og to revisorsuppleanter.
Ad. 1:Valg af dirigent og referent
Jesper Tvermoes, formand for Birkerød tennisklub blev valgt til dirigent. Dirigenten konstaterede, at repræsentantskabsmødet for lovligt indkaldt og beslutningsdygtigt.Kirsten Andersen blev valgt som referent.
Ad. 2. Overrækkelse af Idrætslederprisen 2018 – samt årets idrætsleder 2018
Initiativprisen
Lars Engelberth orienterede om baggrunden for etablering af Initiativprisen, der uddeles i samarbejde med Rudersdal avis. Rudersdal Idrætsråd indstiller 3 kandidater, og i samarbejde med Rudersdal avis udvælges prismodtageren. De tre nominerede til Initiativprisen var Skodsborg Skovfitness, Cykelklubben Rytterne samt Projekt Fodboldfitness.
Maria Santana orienterede om projekt fodbold fitness for kronisk syge mænd over 60 år. Initiativet var i første omgang i samarbejde med Rudersdal kommune og DBU. Maria fortsatte alene efter projektet stoppede og har nu kørt i 4 år.
Peter Kelsall orienterede om etablering af cykelklubben, Rytterne. I cykelklubben er fokus på det sociale fremfor at cykle stærkt, som er det normale i de fleste cykelklubber.
Jeanett Debb fortalte om Skovfitness, Klubben holder til ved Skodsborg station. Der er forskellige hold, Turbo, baby m.fl – og fællesskab på kryds og tværs.
Initiativprisen 2019 på 5000 kr. gik til cykelklubben Rytterne. Alle nominerede modtog en buket blomster og en vase fra Lyngby Vaser.
Idrætslederprisen
Lars Engelbert orienterede om baggrunden for, at Rudersdal Idrætsråd i år uddeler en Idrætslederpris. Tidligere har Idrætslederprisen været uddelt i samarbejde med Kommunen, men de har ændret den tidligere pris til en frivillighedspris for hele kulturområdet. Rudersdal Idrætsråd gik til Casper Reinhard fra Søllerød Gold Diggers, der modtog et glasfad fra Rudersdalkunstneren Anne Wedell-Wedellsborg. Lars motiverede valget og læste ansøgningen op.
Ad 3.: Bestyrelsens beretning
Formand Lars Engelberth aflagde bestyrelsens beretning.
Læs beretningen på www.rudersdal-idraet.dk
Kirsten Andersen supplerede beretning med en orientering om Rudersdal Idrætsråds nye logo og webside.
Karen Bonnesen fra Volleybold roste facebook-siden. Dejligt at man kan følge med i hvad der sker.
Bestyrelsens beretning blev taget til efterretning.
Ad.4 Godkendelse af årsregnskab
Erik Olsen aflagde årsregnskabet, der blev godkendt af forsamlingen.
Ad.5 Indkomne forslag
Der var ikke indkommet forslag.
Ad. 6 Forslag til budget og fastsættelse af kontingent
Der var spørgsmål til budgettet. Idrætslederprisen er ikke taget med i budgettet for 2019, da RI håber, at den næste år kan uddeles i samarbejde med kommunen. Desuden var der spørgsmål til udgifter til etablering af web-siden. Udgifterne er delt op i 2, da websiden er blevet til hen over årsskiftet.
Budget og kontingent godkendt.
Ad. 7 og 8 Valg til bestyrelsen og valg af bestyrelsessuppleanter
På valg til bestyrelsen var Jan Hansen, Ellis Sommer og Uffe Kemnitz. På valg til suppleantposterne var Kirsten Andersen og Eivind Christensen.
Eivind Christensen ønskede ikke genvalg, men vil gerne påtage sig revisorposten. Jan Hansen ønskede ikke genvalg, men ville gerne være suppleant. Ellis Sommer og Uffe Kemnitz blev genvalgt. Kirsten Andersen træder ind i bestyrelsen.
Til suppleantposterne blev valgt Jan Hansen og Peter Kelsall fra cykelklubben ”Rytterne”.
Ad. 9 Valg af revisor og revisorsuppleanter
Revisor Jesper Schiønning ønsker ikke genvalg i 2019. Som ny revisor blev Eivind Christensen valgt. Revisorsuppleanter Erik Kragh og Jean Becker blev genvalgt.
Ad 10 Eventuelt
Casper Reinhard roste bestyrelsens arbejde,
Lars Engelberth takkede herefter dirigenten og revisoren og de fremmødte for et godt repræsentantskabsmøde.