Prisuddeling

Vi hædrer gode initiativer og frivillig indsats

Idrætsinitiativprisen og Årets idrætsleder

Har I taget et initiativ for at få flere til at gå ind i jeres sport? Opfundet en ny turnering? Lavet et utraditionelt samarbejde? Rudersdal idrætsråd uddeler i samarbejde med Rudersdal hvert år på repræsentantskabsmødet Idrætsinitiativprisen på 5.000 kr.

Prisen giver vi til en forening eller en person, som har taget et særligt idrætsinitiativ, som enten har hjulpet foreningen eller har hjulpet idrætslivet i Rudersdal kommune. Prisen kan uddeles til en forening, men kan også uddeles til en enkeltperson. Der behøver ikke at være sammenhæng mellem idrætspræstationen og initiativet – det er således en pris som understøtter enhver udviklende aktivitet i idrætsforeningerne. Initiativet må gerne tjene til inspiration for andre idrætsforeninger.

I 2023 uddeler vi også for femte gang prisen “Årets Idrætsleder”. Årets Idrætsleder 2022″ gives til en leder som fortjener anerkendelse for en stor frivillig indsats. Det er altså 2 forskellige priser, I kan søge.

Ansøgningerne som skal være begrundet sendes til Formand Lars Engelberth, Lindebakken 22, 3460 Birkerød eller på mail formandri@gmail.com senest den 1. marts 2023.