Nyhedsbrev- december

Nyhedsbrev – December

Året 2019 og idrætten i Rudersdal.
Mange foreningsformænd sidder i denne tid og udarbejder status over det forgangne år i foreningen. Hvad var din forenings største sportslige resultater – og største udfordringer/ændringer i foreningen. Det håber vi du vil dele med os andre – gerne i en mail til formandri@gmail.com. Du må meget gerne sende et billede med. Indlæg vil blive bragt på vores website og FB-profil.

Rudersdal Elitestøtte.
Sidste frist for ansøgninger til elitestøtte 2020 hos Rudersdal Elite (Samarbejde mellem Rudersdal kommune og Team Rudersdal – og Rudersdal Idrætsråd sidder i udvalget) er nu klar:
Mandag den 13. januar 2020

DIF og DGI’s foreningspulje
Ansøgning til foreningspuljerne – som har til formål at støtte hverdagens fællesskaber i idrætsforeningerne og skabe rum til udvikling kan ansøges via portalen (CFR) Centralt Forenings Register på adressen www.medlemstal.dk – der åbnes for ansøgninger 1. marts 2020

Foreningerne og Folkeoplysningsudvalget
Folkeoplysningsudvalget – hvor idrætten har to repræsentanter – har haft to møder med udvalgte idrætsområder. Først havde vi møde med tennisforeningerne i Rudersdal og hørte om deres udfordringer og ønsker til fremtidens faciliteter inklusiv nye tiltag til flere indendørs tennisbaner og padel (en tennis/squash lignende sport fra Sydeuropa).
I anden omgang havde vi møde med gymnastikforeningerne og hørte på deres idræts udvikling og udfordringer – ikke mindst indenfor springgymnastik.
I begyndelsen af 2020 har vi møde med fodboldklubberne i Rudersdal for at høre nærmere om deres udfordringer og ønsker…
Alt munder ud i en kapacitetsanalyse og rapport – som fremlægges formodentlig inden sommerferien.

Repræsentantskabsmøde og prisuddeling
Der afholdes ordinært repræsentantskabsmøde i Rudersdal Idrætsråd – samt prisuddelinger
Mandag den 30. marts 2020 kl. 19:00 i Glassalen – Birkerød Idrætscenter

Rudersdal Idrætsråd primo 2020
Rudersdal Idrætsråd indkalder emner til ”Idrætsinitiativprisen” og ”Årets Idrætsleder” i januar 2020 – så har I taget nye idrætsinitiativer i Jeres forening er det om at være klar. De fleste idrætsforeninger har engagerede trænere og ledere i deres kreds. Mener du, at lige netop i Jeres forening findes en særlig idrætsleder – så er det om at lægge bilet ind på titlen. Yderligere information udsendes primo/medio januar.

Nye website og Facebook side
Tjek gerne din egen forening via www.rudersdal-idraet.dk om vi henviser til din forenings website og at der på den side er de rigtige oplysninger.Vi henviser til foreningernes egne sites – da vi så ikke har GDPR-udfordringer.

Husk at ”Like” vores Facebook-side og gerne henvise til den. Vi skriver om alt den lokale idræt vi kan få fingrene i. Husk også at sende til os – hvis du vil have noget med på vores website eller vores Facebookside.

 Rudersdal Avis vil gerne have dine foreningsnyheder, resultater og historier
Hvordan får vi som idrætsforening bedre omtale af vores aktiviteter og resultater i Rudersdal Avis? Det svarede en veloplagt redaktør Lars Schmidt på, da han gæstede Rudersdal Idrætsråd i efteråret.
Der er mere information og overheads at hente på vores site på nettet…. www.rudersdal-idraet.dk

Ikke kun til formand – men særligt til den presseansvarlige i foreningen….

Rudersdal Idrætsråd ønsker alle medlemsforeninger, idrætsudøvere og øvrige samarbejdspartnere en rigtig Glædelig Jul og et Godt Nytår – med ønske om at 2020 må blive et fantastisk år for alle.

 Rudersdal Idrætsråd

Formand: Lars Engelberth – Lindebakken 22 – 3460 Birkerød

Mobil: 40 32 61 41     email: formandri@gmail.com

Færdigheder

Indsendt den

december 17, 2019