Danske Idrætsråd & Samvirker (DIS) er bekymret over udviklingen i energi- og varmeudgifterne. Udsigt til at det kommer til at gøre ondt i de enkelte idrætsforeninger rundt omkring i kommunerne – og derudover er der et nytårsønske om et Danmark i balance!
Den nye landsdækkende idrætsorganisation Danske Idrætsråd & Samvirker (DIS), der er talerør for de lokale idrætsråd og samvirker, er bekymret for når udgifterne til faciliteter rundt om i landet gøres op for 2022. De endelige tal ved vi endnu ikke og dem ved vi først lige før sommerferien fortæller formand Jørn C. Nielsen, Danske Idrætsråd & Samvirker (DIS).
Interessen gælder særligt der hvor idrætsforeningerne modtager lokaletilskud, hvor energi- og varmeudgifter indgår i udregningen omkring tilskudsstørrelsen. Vi frygter ikke mindst grundet budgetnedskæringer, at det bliver den enkelte idrætsforening, som I sidste ende står med hovedpinen.
Opmærksomhedspunkt til budgetdrøftelserne i kommunerne
Det er jo desværre ikke den rigtige ”benzin” for at fastholde og videreudvikle medlemstallet for vores idrætsforeninger, som i forvejen ikke alle steder er kommet op i gear efter de udfordrende Corona-nedlukninger.
Vi rejser her et opmærksomhedspunkt, sådan at lokalpolitikerne er opmærksomme på, at resultatet først sker ved opgørelsen senere i år.
Det er ikke mindst vigtigt når kommunernes budgetdrøftelser for de kommende år også tager højde for stigningerne, idet det ellers vil være ”gift” for det frivillige idrætsforeningsliv rundt om i landet betoner Jørn C. Nielsen
Lokaletilskud – et Danmark i ubalance
Når kigger på lokaletilskuddet, ser vi et meget differentieret billede af ”Forenings Danmark”.
På landsplan gives der 165 kr. pr. indbygger i gennemsnit, men bag tallene gemmer sig store forskelle.
Der hvor der gives mindst ligger over 40% lavere end landsgennemsnittet, hvor Hovedstadsregionen ligger på 98 kr. pr. indbygger. I den anden ende anvender Midtjylland over 52% mere ende gennemsnittet, nemlig 251 pr. indbygger. Her ser det ud til at Hovedstaden og Sjælland har nedprioriteret lokalerne.
Inden endelig konklusion bør lokale forskelle indregnes, idet forskellene på facilitetsområdet er meget forskellige bl.a. om idrætshallen er en kommunalhal eller selvejende institution. Det kan også være at faciliteten er udlejet til foreningen. Dette vil vi nu gå i gang med at undersøge, om der kan drages endelige konklusioner på dette område siger Jørn C. Nielsen, der ikke skjuler at det tyder på at Sjællænderne i det tilfælde har noget til gode.
Se nedenstående tabel:
3.38.74 – Lokaletilskud – Budget 2022 |
Region | Bruttoudgifter pr. indbygger |
Hovedstaden | 98 |
Sjælland | 99 |
Syddanmark | 209 |
Midtjylland | 251 |
Nordjylland | 182 |
Hele Danmark | 165 |
Kilde: Danmarks Statistik – BUDK 32 |