Godt nytår til alle medlemsforeninger

Idrætsåret 2021 var ligesom året før bemærkelsesværdigt.

EM i fodbold i København og andre steder i Europa blev gennemført og dansk fodbold måtte meget igennem inden exit i semifinalen mod England. Til gengæld fik fodboldlandsholdet hele Danmark med sig qua de udfordringer holdet fik allerede i 1. kamp mod Finland med Christian Eriksens kollaps. De udsatte Olympiske Lege og Paralympiske Lege i Tokyo blev gennemført Covid19-reglementeret og selvom legene ikke havde den fulde olympiske ånd – i form af begejstrede tilskuere på lægterne, så blev OL i Tokyo medaljemæssigt det næstbedste danske OL i 75 år.

3 gange guld – 4 gange sølv og 4 gange bronze er mere end godkendt….. samlet set.

I Rudersdal kommune har vi mange atleter som kæmper på topniveau nationalt og internationalt…. allerede nu har vi lokale idrætsudøvere som kæmper for at komme til OL i Paris i 2024. Ønsket herfra – er fuld opbakning til alle atleter, trænere, familier og sponsorer som kæmper for deltagelse i det ypperste indenfor idrætten – nemlig de Olympiske Lege…

Lokalt lukkede det meste af idrætten ned – dog blev der i begrænset omfang trænet eliteidræt – mens breddeidrætten lukkede ned det meste af året – i henhold til instruks fra stat og kommune. På trods af nedlukningen af idrætten – og de mange hjemmearbejdende borgere i Rudersdal – synes foreningslivet at være kommet hæderligt igennem året. Flere foreninger har modtaget økonomisk støtte på grund af aflyste arrangementer – og heldigvis forlyder det, at mange foreninger medlemsmæssigt nogenlunde har holdt skansen – selvom nogle foreninger er hårdt ramt.

Naturligvis er det surt, at idrætten bliver lukket ned, at træningen minimalt kan vedligeholdes – af dysten mod andre er udelukket, at vi ikke kan dyrke det sociale engagement i klubberne – men det gode er, at vi forhåbentlig er på vej mod lysere tider – blandt andet ved hjælp af vacciner.

I en tid, hvor så mange er vaccineret er der håb om, at idrætten i kommunen kun lukker begrænset ned – men når det gælder covid-19 er der jo en vis usikkerhedsmargen.

Rudersdal Idrætsråd ønsker alle idrætsudøvere, trænere, bestyrelsesmedlemmer, supportere, sponsorer og øvrige samarbejdspartnere – et rigtig Godt Nytår – må de gode sportsresultater komme i 2022.

 

Med sportshilsen

Lars Engelberth

Formand

Rudersdal Idrætsråd

Færdigheder

Indsendt den

januar 3, 2022